I 1959 startede far og mor med at leje en ”ødegård” langt oppe i Sveriges storskov ved Ulrikshamn i nærheden af Jönköping. Gården der hed Surströmmen lå ret isoleret. Fra den brede grusvej, ”landsvägen”, var der 2 kilometers kørsel ind af et smalt spor mellem høje mørke graner før man nåede gården. Efter 1 km kom vi forbi en lille gård der var drevet af et gammelt, venligt og benet søskendepar. De havde en ko og en hest. Det var her vi kom og købte frisk mælk.
Selve huset Surströmmen lå højt og man så ned over nogle udyrkede marker. Huset var i 2 etager og der var god plads. Der var el og vand fra en brønd udenfor. Der var kort ned til en sø som vi roede og fiskede i.
Det var helt utroligt hvor stille der var. Jeg kan huske at vi en aften hørte en hund gø – langt væk. Aftenens oplevelse.
I alle de år vi var der på vores sommerferier tror jeg at vi kun så 3 mennesker der gik forbi ”vores” hus.
Vi var flere gange inviteret til kaffe hos vores gård-naboer, søskendeparret, i deres ”stadsstue”. På trods af at de havde et lille hus og at de levede helt isoleret. havde de en særlig ”stadsstue” som de kun brugte når de havde gæster. Det var meget anderledes og spændende for os.
Vi var på rigtig mange udflugter fra vores basis i Surströmmen.
Vi kom der i mange år og vi fik besøg af rigtig mange af familiens venner og familie. Jeg husker at det altid var optur og fest når der var besøg.
Det var gode sommerferier!
Jeg tror at det var i 1964 at familien begyndte at holde sommerferie i Norge. Det var på den samme sæter, ”Guriset”, ved Gol som vi besøgte i 1952. Her kom vi mange år.
Det var et smukt sted med fantastisk udsigt til bjerge og søer. Det var også et godt udgangspunkt for ture. Vi havde gode norske venner i nabohuset. Efter Ebbe og siden jeg fik kørekort, kom vi langt omkring til nye spændende bjergvandringer. Efter Ebbe mødte Karen og ikke længere kom med på sommerferie, havde jeg Michael, min læsekammerat med.
Ligesom i Sverige havde vi mange besøgende på Guriset. Hyggeligt! Efter jeg ikke længere tog med på sommerferie, havde mor og far næste generation med: Kjerstin og Sidsel.
I 1976 tog far og mor rygsæk på. De tog toget til Viborg hvorfra de startede en 3 ugers lang gåtur ad den gamle hærvej helt til Padborg. Undervejs besøgte de familie og venner der boede op til ruten. Ret sejt.
