Jens Carl Bertelsen blev født i 1826. Han voksede op i Ribe hvor hans far var amtsforvalter. Emmy Cecilie Kall blev født i 1845. Hun voksede op på herregården Sødal ved Viborg som nummer 7 ud af 8 søskende. Som 31-årig tog Jens Carl embedseksamen i teologi. Efter et par år som lærer blev han kapellan i Tjele. Her lærte han proprietærfamilien Kall på Sødal Herregård at kende. Der var 8 børn. Jens Carl blev forelsket i den næstyngste Marie og de blev forlovet. Ved siden af arbejdet som kapellan var han meget optaget af skolearbejde og af at undervise.
Manø
I 1866 da han var 40 år blev Jens Carl sognepræst og lærer på Manø og her blev han gift med Marie Kall der er beskrevet som livlig og livsglad. Desværre døde hun i barselsseng året efter og det gjorde barnet også. Hans yngste svigerinde, Emmy Kall, kom da over til Manø for at styre huset for ham og med hende blev han gift i 1869.
Datteren Sigrid Blume skriver:
”Fra denne lille Ø havde mine Forældre mange gode Minder. De levede sammen med Øens Befolkning som en stor Familie (der boede kun 300 mennesker). Mændene var næsten alle Søfolk, så Kvinderne måtte udføre Mandsarbejdet. De pløjede Markerne, saaede Sæden, sang for i Kirken osv. Far og mor underviste i Skolen. Far læste Engelsk med Søfolkene, Historie og Geografi med Børnene. Mor underviste Pigerne i Haandgerning og fortalte Historier for dem. Hun blev kaldt ”Maddammen” af Folk, og de søgte Raad og Vejledning hos hende i mange Ting. Far læste ofte højt at Holberg, som var en af hans Yndlingsforfattere.”
Emmy blev altså gift med Jens Carl da hun er 24 år og han 43. Hun beskriver ham som sin alvorlige og troende præstemand. Under opholdet på Mandø får de 2 børn: Marie og Henriette. I forbindelse med den første fødsel er det lige ved at gå galt. Marie bliver født nytårsdag og vejret er slemt. Moderen Emmy bliver alvorlig syg i forbindelse med fødslen og ”læge kunne ikke skaffes derover ved vintertid, skønt de tapre sømænd gjorde deres bedste, men sne og is hindrede al samfærdsel med fastlandet”. Men Emmy kommer sig heldigvis. Selvom hun er glad for sit liv på Mandø, savner hun sin familie og venner og hun er glad da hendes mand ”bliver kaldet” til sognepræst for Søderholm og Frejlev ved Ålborg i 1873.
Sønderholm
I foråret 1873 startede Jens Carl på sit nye kald ved Søderholm og Frejlev kirker, tæt på Ålborg. Det var en stor omvæltning efter 7 år på den lille ø, Mandø. I Søderholm præstegård var der meget liv. Der lå en højskole tæt på og forstanderen og Jens Carl blev gode venner. De holdt større offentlige møder hvortil mange folk kom langvejs fra. ”På sådanne dage var der travlt i Præstegården. Der holdt store charabancs (hestevogne) i gården, der blev kogt kaffe i store kedler og bagt hvedebrød i massevis. Og til aften dækkedes lange borde i storstuen.” Jens Carl og højskoleforstanderen holdt også ugentlige møder, hvor de skiftevis talte om kirkelige og historiske emner. ”De unge karle og piger kom ofte i præstegården. Sang, leg og oplæsning var jo underholdning.” Jens Carl tog sig meget af børnene. Han gik ture med dem og fortalte om blomster og naturen. Han læste historier og lærte dem melodier fra de var helt små. Når børnene var syge, sad han ofte hos dem og lavede fine tegninger. Emmy tegnede også for børnene, mest blomster og fugle. Emmy og Jens Carl havde mange venner der ofte besøgte præstegården ikke mindst til glæde for den nysgerrige børneflok. Hvert forår kom Emmys mor til præstegården hvor hun hjalp med husholdningen og børnene. Hun havde da altid et sæt strikkede strømper med til alle børnene. Under de 7 år i Søderholm blev Ingeborg, Susette, Sigrid og Jens Olaf født. I efteråret 1881 blev Jens Carl ”kaldet til sognepræst” ved Jetsmarks Kirke beliggende i Nordjylland ved Blokhus.
Jetsmark
I efteråret 1881 flytter familien til Jetsmark. Præstegården var stor med 17 værelser og kamre så der var god plads til alle. Kirken var stor og smuk. Emmy skriver at her havde familien 19 lykkelige år. I 1883 bliver Emil født. Det havde næsten kostet moderen livet for anden gang. Den første gang var med det første barn Marie på Mandø. Hun var svært syg i 4 måneder og regnede med at dø. Men efter en heldig operation overlevede hun. Overraskende fik hun efter denne oplevelse yderlige 2 børn, Helga og Emmy. Emmy blev født i 1890. På det tidspunkt er det ældste barn Marie 20, Emmy 45 og Jens Carl 64 år.
Emmy og Jens Carl var morgenmennesker og om sommeren stod de op kl. 5. Jens Carl fattede ikke at nogen ville gå glip af de dejlige morgener så det var svært at få lov til at sove længe i huset. En af Jens Carls bedste morgenarbejder var i hans have. Der hørte en stor tilgroet have med ”ærværdige hundredårige lindetræer til præstegården og Jens Carl og familien elskede at være der. Han ryddede og plantede roser og mange nye træer, gran, bøg, poppel og frugttræer. Allerskønnest var haven i maj, når syrener, guldregn og jasminer blomstrede omkring den store grønne plæne”. I haven havde de små børn havde hver deres lille have. Der var liv og glade dage i Præstegården. Børn og unge i alle aldre over det hele. De ældste hjalp til med de yngste. I stuerne og haven legede børnene. Når der skulle laves aftensbord, kaldte Jens Carl de mindre børn ind på sit studereværelse så Emmy og pigerne kunne få tid til at lave maden. I studereværelset fortalte han børnene historier, sang for dem og tegnede billeder som de store farvelagde.
Der hørte også landbrug til præstegården så udover den store familie var der flere karle, 3 piger og en lærerinde. Så til middagsmaden har der normalt været små 20 mennesker (!). Og Jens Carl elskede når alle var der. Børnene blev undervist i Præstegården af lærerinden og Jens Carl, der var meget vidende og siden sin ungdom var meget optaget af at undervise. Emmy og Jens Carl havde venner over hele landet som hyppigt kom på besøg, oftest i flere dage. I ferierne var der udover vennerne også altid besøg fra Emmys og Jens Carls store familier. Så var alle 17 værelser besat. Så der var liv og glade dage i Jetsmark Præstegård!
Viborg og København
Da Jens Carl er 70 år, bliver han meget syg. ”Blodet gik fra hjernen”. (Apopleksi??). Selvom han kom sig, blev hans helbred stadig ringere. I 1900 tog han sin afsked og familien flyttede til Viborg. Jens Carl blev langsommere dårligere og havde til sidst svært ved at genkende familien. Han døde i 1903. Emmy var alene. Hun søgte optagelse på Præsteenkehjemmet på Frederiksberg. Her fik hun en lys og dejlig 3-værelses lejlighed som hun flyttede ind i med sine 2 yngste døtre. En stor del af hendes børn og børnebørn boede i København og omegn og Emmy fik 19 gode år i Præsteenkehjemmet med hyppige besøg af familien. Hun var glad og klar indtil hun døde, 76 år gammel, efter kort tids sygdom. Datteren Sigrid skriver at forældrene havde et lykkeligt liv sammen. De forstod hinanden og ”havde så meget at give hinanden”.
De 10 søskende
Marie. Marie blev gift med Erik Begtrup, der som kapellan kom til Jetsmark for at hjælpe Jens Carl da hans helbred svigtede.
Henny tog til Amerika og boede 3 år i Chicago. Da hun kom hjem, havde hun flere pladser som husbestyrinde. Hun var god til at lave mad og endte med at lave pensionat i sit hjem. Hun forblev ugift.
Ingeborg kom 2 vintre over på frøken Zahles Skole og blev uddannet lærerinde. Hun kom hjem og var i 5 år lærerinde for sine mindre søskende og nogle af sognets børn der også gik på skolen i præstegården. Hun blev gift med Parmo Ravnkilde.
Susette tog handelseksamen og fik plads på jernbanekontoret i Ålborg. Hun blev forlovet og gift med Adolf Elmquist og flyttede til København. Hun blev bogholder og endte som forretningsbestyrer i en trælastforretning. Hun blev gift med Adolf Elmquist.
Sigrid arbejdede som medhjælper på et børnehjem. Hun blev gift med maskinmester Andreas Blume. Og sener skilt.
Jens Olaf startede som landbrugselev men måtte stoppe da han blev slemt angrebet af gigtfeber. Han blev efterfølgende uddannet som billedskærer og tog på valsen i Tyskland og Schweitz. Da han kom hjem, arbejdede han ved sporvejene i København. Da han blev gift med Therese vendte han tilbage til landbruget, nu som forpagter af Gl. Øbjerggaard i Køln, der var ejet af Thereses brødre. Efter en årrække flyttede familien til København hvor Jens Olaf startede hos sporvejene igen. Efter hvad vi har hørt, var Therese ikke glad for livet på landet.
Emil startede ligesom Jens Olaf som landbrugselev. Han forblev ved landbruget og endte som ”inspektør” på nogle store godser. Han blev gift med Olga Christensen.
Peter Julius, senere kaldet ”Jus”, kom som 12-årig på latinskolen i Viborg hvor han boede hos sin moster, Martine Hoff. Han var dog ikke særlig glad for bogen og kom i stedet i maskinlære. Efter en periode hos Burmeister & Wain blev han optaget af elektricitet og uddannede sig indenfor dette. Efterfølgende etablerede han sig som ”elektrisk installatør” i Odense. Han blev gift med Emmy Sørensen.
Helga står der ikke meget om. Hun var en ”alvorlig og trofast pige”. Hun forblev ugift.
Emmy skulle efter planen tage realeksamen men det blev opgivet da hun blev syg. Hun kom på højskole og senere på frøken Suhrs Husholdningsskole. Senere blev hun telefonistinde. Hun blev gift med Povl Jespersen.
